Mange steder kan man få tips & gode råd om at feste. Her får du nok et par der er "lidt ud over de sædvanlige"!
Nedenstående bidrag, er en blanding af mine oplevelser, og sætninger lånt fra kolleger. Disse råd og iagttagelser, bygger således på erfaringer fra garvede festmusikere – bliv måske klogere - brug dem eller lad være – men ha´ en god læselyst...
Bestil festen i så god tid som overhovedet muligt.
De mest populære restauranter har solgt de store festdage lang tid i forvejen. En af de største dage er St. Bededag, hvor der er konfirmationer – denne dag er ofte optaget flere år ud i fremtiden.
Oplys altid restauranten hvis der er bestilt levende musik til festen, om det er en solomusiker, eller et helt orkester. En solomusiker bruger mindst 2 x 4 m afhængig af om han er placeret ”over hjørne” eller på en langvæg. En duo eller orkester bruger selvsagt endnu mere plads, spørg musikken…
Selvfølgelig skal musikken være levende, og har man ikke råd til et helt orkester, er det såmænd ganske naturligt at nøjes med mindre…
I vore dage har de fleste selskabsmusikere som jeg, smøget ærmerne op og lært at tilpasse os ”kun” at være solo eller duo, som skal klare hele det musikalske lydbillede, hvilket i hvert fald de mest efterspurgte musikere, slipper ret godt fra…
Bestilling af musik:
Først er det en god idé at sikre sig at den musik man bestiller, kan levere dét man forventer. Det være sig genre og teknisk kunnen, men også i høj grad om man vil have en koncert pianist som ”lydtapet” - blot ønsker en ”spillemand ovre i hjørnet” – eller om man helst vil have en professionel selskabsmusiker, der kan sætte fut i både dinér og dansen. Det er altid en god idé at kende nogen som kender nogen, som har hørt o.s.v. – se også Forskel på fester Særligt hvis man ønsker en bestemt musiker / orkester, er det vigtigt at være så tidligt ude som muligt. Musikeres kalendere er på de store dage oftest booket år ud i fremtiden, og princippet ”først til mølle.....først malet” gælder...
Afstem forventningerne:
Tal med musikeren om hvad du/I ønsker, og hvad musikeren kan tilbyde – festen kan ikke gøres om ! Det kan være en god idé at bede musikken om en skriftlig bekræftelse, og nogle musikere sender automatisk en sådan. En skriftlig bekræftelse ( ofte udformet som en egentlig aftale / kontrakt ) er en sikkerhed for at begge parter kan tjekke at alt er som aftalt, tidspunkt for festen o.s.v.
Priser & betaling:
Den der har bestilt musikken, er dén der har ansvaret for betaling ! Det er meget almindeligt at aftale en pris for de ”obligatoriske 7 timer” ! Fra gamle dage er det kutyme at man inviterede sine gæster kl. 18.00, gik til bords ca. kl. 18.30 og fik ”natsuppe” kl. 01.00. Vær derfor opmærksom på at have ekstra betaling med, hvis der bliver behov for ”overdans”. Betal musikeren ved festens ophør. Selvom man evt. har fået musikeren gennem en restaurant, skal musikeren betales direkte, straks ved festens afslutning, hvis ikke andet er aftalt.
Musikere spiser også:
Når en musiker spiller til en almindelig fest f.eks. fra kl. 18-01 har han været hjemmefra siden midt på eftermiddagen. Derfor er der kutyme for, at musikeren bespises, senest medens selskabet drikker kaffe. Nogle restauranter tager sig betalt for en ”musiker kuvert” – oftest omkring kr. 100 - enkelte steder betales mere…
Musikkens placering:
Den bedste placering er enten: 1/ Midt på en af salens lange sider, hvor der er kort vej mellem gæster og musik. Så kan alle høre musikken, uden at den behøver at være høj. 2/ Ved endevæggen, modsat scenetæppet. Så er man fri for at det runger, da scenetæppet dæmper lyde og refleksioner. Musikeren placeres bedst i samme niveau som gæsterne, hvor han har kontakt med alle.
Uheldig placering:
Sidder musikken på en scene, udformet som en hul i væggen, kan han ikke høre ret meget andet end sig selv. Nodebogen umuliggør øjenkontakt med visse af gæsterne og desuden er det svært for musikeren at vide, hvor høj musikken er i salen. - Det samme gælder, hvis musikeren anbringes i lokalet ved siden af og skal spille gennem en døråbning. Sidder der gæster en halv meter fra højttalerne og andre 30 meter væk, kan musikken let blive for høj for de nærmeste og for svag til de fjernest placerede gæster. Det er ikke nogen god ide at placere folk med høreapparat, eller ældre mennesker umiddelbart foran musikken.
Ikke mange har plads til hverken 30 eller 60 – måske 100 mennesker i sit hjem. Mange vælger det lokale forsamlingshus, beboerhus, eller overlader hele arrangementet til en kro eller selskabs restaurant. På landet vælger enkelte stadig at leje telt eller salon til opsætning i haven. Der er fordele og ulemper – uanset hvad man vælger ! Mange tror at det er MEGET billigere at holde festen hjemme, i det lokale beboer -eller forsamlingshus. Statistikken viser at det ER billigere, men ikke MEGET billigere !
Billigste priskategori A: Festen holdes hjemme, maden tilberedes i eget køkken, drikkevarer handles hos købmanden, eller man smutter en tur over grænsen efter det meste… Serveringspiger og et par damer i køkkenet MÅ man altså bare ikke spare !
Priskategori B: Festen holdes hjemme, maden leveres udefra, drikkevarer handles hos købmanden… Serveringspiger og et par damer i køkkenet MÅ man altså bare ikke spare !
Priskategori C: Festen holdes i forsamlingshus, ( uden vært ) - beboerhus el. lign. - maden leveres udefra, drikkevarer handles hos købmanden… Serveringspiger og et par damer i køkkenet MÅ man altså bare ikke spare !
Priskategori D: Festen holdes i forsamlingshus, ( med vært ) - maden leveres af forsamlingshusets vært, drikkevarer handles hos købmanden… Serveringspiger og kogekone ( værten ) er en selvfølge...
Priskategori E: Festen holdes i forsamlingshus, ( med vært ) - maden leveres af forsamlingshusets vært, drikkevarer leveres af forsamlingshuset… Serveringspiger og kogekone ( værten ) er en selvfølge...
Dyreste priskategori F: Festen holdes på selskabs restaurant, kro / hotel - mad og drikkevarer leveres af stedet… Professionelle tjenere er incl. !
Priskategori A, B, C, D, er stort set identiske, med en masse forarbejde og oprydning m.v.
Priskategori E, er kun en anelse dyrere end de forrige – og gælder de fleste forsamlingshuse hvor der er vært på… En af grundene til at D og E ikke bliver dyrere end A, B og C, er bl.a. at man selv har tilbøjelighed til at købe alt for stort ind, men til gengæld har man jo så en masse rester til dagene efter festen…
Priskategori F behøver ikke at være ret meget dyrere, end de forrige ! Faktisk kan man finde mange selskabs restauranter og kroer, hvor den samlede kuvertpris måske kun bliver 50-100 kroner dyrere end kategori E, og så skal man som vært altså ikke tænke på noget som helst, ej heller blomster dekorationer…
Vi er jo alle startet et sted, men det er altså ikke alle unge piger ( m/k ) der lige er født til at lege tjenere ! Sagt på en anden måde, er det min erfaring at det er vigtigt at få fat i erfarne tjenere / serveringspiger, og ikke 14-15 års piger der ikke aner hvordan de skal gribe tingene an !
Det er ofte set, at disse unge piger er ALT for lang tid om alt muligt, at de ikke har overblik om hvad der skal ske ”om lidt” og dét med ”fatale følger” – så som;
1/ Anretning og servering tager dobbelt så lang tid som ved øvede / professionelle…
2/ Skænkning af vin, eller blot at sørge for at dét er på bordet, tager unødig lang tid / mangler helt…
3/ Sange kommer ”lidt tilfældigt” eller måske på direkte upassende tidspunkter ( f.eks. liiiige når alle gæster endelig har fået varm sovs på tallerkenerne…) - og bliver sjældent omdelt...
4/ Afrydning / dækning af kaffeborde tager en evig tid…
5/ Når værten siger ”velbekomme” har de unge piger end ikke tænkt på at begynde at brygge kaffe…
6/ Oprydning / opvask tager flere ( godt nok måske billigere ) timer, end hvis man ofrer erfarent / professionel serveringspersonale, så prisen bliver altså den samme.
Sagt med andre ord, kan ”de billigere unge piger” blive dyre i længden – OGSÅ sammenholdt med at ”spisningen” måske har taget en hel time mere end ”nødvendigt” – og at ”musikken” derfor sandsynligvis bliver nød til at skulle betales for ”overdans” fordi tiden simpelthen er gået under maden... Dertil kommer også, at uanset hvor festen holdes, får man et bedre flow i festen med erfaren / professionel servering.
1/ Brude skal tisse med omtanke !!!
Ved bryllupsfester, og til dels også ved kobber -og sølvbryllupsfester, er der under middagen tradition for, at alle herrerne løber omkring bordet og kysser bruden – imens at gommen går på toilettet…
På samme måde sker det modsatte, når bruden skal på toilettet.
Inviterer man man gæster, kan man ikke proportionalt regne med mange indslag, men muligheden foreligger…
Specielt ved bryllupsfester, er der ofte så mange sange, taler, festlige indslag, at for ikke at middagen ikke skal trække i langdrag, må disse indslag nødvendigvis “køre rimelig straight”…
Det er kutyme at servering og musik, evt. i samarbejde med en toastmaster, får disse indslag afviklet tillige med servering af det kulinariske.
For ikke at alle skal få kold sovs, eller at festen skal trække unødigt i langdrag, er det vigtigt at bruden afpasser toiletbesøg under middagen, med festens forløb !
Brude ER lang tid om at tisse ! – Selvfølgelig p.g.a. “en masse tyl…” !
Derfor er det vigtigt at bruden ikke “skal” – på et tidspunkt hvor serveringen liiige står klar med den næste sang, da HELE selskabet således skal sidde og vente unødigt !
Lad os antage at vi i festforløbet befinder os mellem steg og dessert, og at der skal afvikles 3 indslag efter hinanden…:
“Som regel afsluttes en sang eller indslag med de obligatoriske hurra råb, hvorefter der er er kunstpause på 5-7 minutter, til næste indslag…”
FORKERT !: Venter bruden med at rejse sig for toiletbesøg til “sidste minut” i denne kunstpause, vil det bevirke at hele selskabet skal sidde og vente på at bruden kommer tilbage, før at næste sang kan bæres ind…
RIGTIGT !: Bruden bør kun vente 30 sekunder efter sidste hurra råb, før hun rejser sig !
På denne måde vil “kunstpausen” blive udnyttet fornuftigt, og derved vil der ikke være unødig forsinkelse i festen, ligesom, at gæsterne ikke vil opleve “ventetid”…!
Hverken gom eller brud bør rejse sig, medens den varme ret serveres. Det er oplevet utallige gange, at bruden liiige skal på toilettet, bedst som alle netop har fået varm sovs på tallerkenerne, og med hvilket resultat; Pigerne iler omkring bordet for at kysse gommen, de mandlige gæster hujer på pigerne… ALLE får kold sovs – lidt synd for alle – ik´
2/ Vent med sovs & kartofler !
De kære festdeltagere når simpelthen ikke at få den rette nydelse af maden, når de forgriber sig på tilbehøret, inden
stegen er serveret !
Specielt hvis man bruger uøvede serveringspiger, oplever man ofte at der går ”en rum tid” fra sovs og kartofler er sat på bordet, til stegen bliver serveret, eller ”når frem” til alle tallerkener, hvorved at sovsen når at blive kold, inden at man får steg…!
Derfor er det en god ide som festdeltager, at lade kartofler og sovs blive stående, indtil enten man umiddelbart kan se at stegen ”kommer til” egen tallerken, eller til lige efter at stegen er serveret…
3/ Op på stolene og kysse…
At gæsterne slår på tallerkenerne er jo festligt. Også i dén forbindelse skal man som gæster tænke på den varme sovs – altså vise omtanke, om det nu også lige er nødvendigt at igangsætte den store kysse scene, netop når alle har varm sovs på gaflen…
Der findes mange måder at placere bordene på. Ofte vælger man at lave et U-formet bord, som tit lader værtsparret / hovedpersonen ”ret alene” – og så til deres egen fest…
De senere år er det blevet mere almindeligt at lave runde borde, eller smalle borde med plads til 8-10 personer ved hver. På denne måde bliver det hele lidt mere uhøjtideligt, og selv værtsparret har mulighed for at få ”snakket med andre end dem selv.”
Ulempen ved små borde kan være at der bliver mange ”bordender” men dét løses nemt ved netop, også at udfylde bordenderne.
Ved runde borde, skal man endvidere være opmærksom på at det kan være svært at tale sammen hvis bordene bliver for store.
Til bryllup, sølvbryllup og lignende er det selvfølgelig mest naturligt, at værtsparret sidder sammen til højbords, og her får somme tider et E-formet bord sin berettigelse, idét at værtsparret så kan tale med dem der sidder inderst ved den midterste gren.
Børn anno i dag, har det jo med at løbe fra bordet længe før forretten er serveret…! Derfor er det en god idé at placere børn samlet, således at der ikke opstår ”huller når de ikke mere sidder på deres pladser…
En del af dét at feste, er jo at tage lidt pænt tøj på, og det er oplevet at forældre har forbudt børnene at medbringe mobiltelefoner til mormors fødselsdag, og ærlig talt er det vel heller ikke nødvendigt at skulle sidde og skrive sms besker under mormors fine fest ?
Sørg altid for, at invitationerne kommer ud i god tid.
Mange mennesker lever i dag et ”kalenderliv” og planlægger mange uger, eller endda måneder, ud i fremtiden.
Generelt kan det være en god idé at medsende ønskeliste – faktisk er det ganske almindeligt, og sparer venner og familie for at ”rive håret af hovedet” for at finde på noget..
Mange bruger også at lade ”en god ven” være kontaktperson, både hvad angår hvilke gaver der ”er købt”, men også hvad angår ”anmeldelser” af sange og festlige indslag.
På denne måde kan man komme problemet i forkøbet, hvis to hold venner / familie har tænkt sig at komme med samme gave, sang, indslag ect.
Mange bruger også at påføre musikkens telefon nr. på indbydelsen, således at de som medbringer hjemmebryggede festsange, kan kontakte musikken herom…
Husk altid en S.U. dato på indbydelsen…
Værtsparret bør være klar ca. en halv time før gæsterne er inviteret. Gæsterne bør ikke komme mere end 10 min. før de er budt, og ej heller mere end 5-10 min. senere…
Når alle gæster er kommet, er det almindelig at servere et lille velkomstglas. Værtsparret kan pakke gaver op, og gæsterne har tid til at hilse pænt på hinanden.
Den levende musik starter når selskabet skal til bords.
Når velkomstdrinken er overstået, er det almindeligt at musikken spiller en march eller lign. og at gæsterne på denne måde ”kommer sikkert til bords” og køkkenet kan tilrettelægge og tilpasse ”de lune brød” til rette tid…
Ved bryllupsfester er det i nogle familier almindeligt, at brudeparret venter med at gå til bords som de sidste, og at gæsterne klapper mens musikken spiller ”bryllupsmarchen”.
Uanset om man vælger ”ta´ selv buffet” giver det den bedste start på festens forløb, at forretten serveres, eller anrettes som portionsanretning. Dette betyder bl.a. at gæsterne har god mulighed for at ”komme godt i gang med snakken” – og at der i forhold til ”hvornår den første sang skal ind” er ”mere styr på det” – og endvidere sparer man tid i dineren, overordnet set.
Det kan være en god idé, at have en toastmaster – men sjældent nødvendigt !
Den person som evt. skal være toastmaster, må som minimum have erfaring som festdeltager, og ikke mindst have masser af situationsfornemmelse.
En toastmasters fornemste opgave er at koordinere hvad der skal ske under middagen, men i langt de fleste tilfælde klares denne opgave udmærket, ja ofte bedre, i form af samarbejde mellem serveringen og musikken !
Vælger man at der skal være toastmaster, kan denne person med fordel være kontaktperson før festen jf. afsnittet om invitationer.
Taler er en international skik – ”at sige et par bevingede ord”…
”En tale skal være som en kjole !”
- ”den skal være kort, men lang nok til at dække det nødvendigste !”
Man kan også formulere det som:
”En tale skal være så lang, at den dækker det vigtigste, og så kort at den stadig er interessant..”
Ofte er der hørt lange og ”om sig gribende” taler, som kan være nok så velmente. Er man ikke vant til at holde tale, er det en god idé at forberede sig hjemmefra – hold talen for konen / kæresten og vær selvkritisk – det sagte ord kan ikke gøres om !
Som taler er det endvidere vigtigt at ”slå på glasset” på et rigtigt tidspunkt, vær opmærksom på at;
- der ikke lige er serveret varm mad på tallerkenerne…
- om serveringen er på vej ind med et eller andet…
- om folk har noget i glassene til en efterfølgende skål…
- om der er sansynlighed for at køkkenet er ved at anrette den smeltene is på den anden side af køkkendøren…
- vis også musikken dét hensyn, at slå på glasset mellem numrene…
I mange forsamlingshuse er der placeret "en rød lampe" som tændes når man servere stegen. Denne lampe indikerer altså at man ikke må forstyrre med taler.
Musikken akkompagnerer selvfølgelig til de omdelte sange, og i hvert fald på Sjælland regner folk også med at musikeren synger for.
Sørg for at gemme et eksemplar til musikeren, som ikke lægges i sangskjuleren, men ”ved siden af”.
Selvom de fleste dygtige musikere umiddelbart kan spille til alle de gængse lejlighedssange, er det alligevel rart at have dem inden selskabet går til bords, og nogle sangskjulere er umulige at åbne, uden at ødelægge den flotte indpakning.
Aflevér sange til betjeningen straks ved ankomsten. Så kan man planlægge i fht. antallet af taler og indslag - og selvfølgeligt i forhold til maden.
Når sange afleveres er det en god idé, at oplyse hvilken relation/familiebånd man har til hædersgæsten/-gæsterne, så den nærmeste families sange kan komme ind først.
Velkomst- og velbekomme sange er brugt i de fleste kredse. Man kan købe mange gængse eller selv forfatte sin helt egen.
Der ligger ofte et meget stort arbejde i at skrive lejlighedssange. Endvidere gør mange meget ud af grafik, sjove tegninger, scanning af billeder o.s.v.
Sangskjulere er et kapitel for sig, og som musiker ser man virkelig kreative påfund.
Normalt ”spiller musikken sangen ind” – altså musikken spiller en march når serveringen kommer ind i lokalet, og overbringer sangskjuleren til hovedpersonen.
Denne festlige tradition er med til, at de øvrige gæster lægger mere mærke til skjuleren, gæsterne klapper i takt, og denne seance er med til at gøre danske fester til noget helt unikt !
Prof. servering sørger for hurtig omdeling af sange, og specielt ved selskaber med mange gæster, kan det "vare en evighed" hvis sangskjuleren skal vandre fra hånd til hånd, kun én vej rundt !
Det er yderst vigtigt, at vælge en melodi som kendes af selskabet.
Hvis der vælges en helt speciel melodi, er det en rigtig god idé at kontakte musikeren god tid i forvejen, så den musikalske ledsagelse er sikret.
Købesange. Sørg altid for, at du/I selv kender melodien !
Eksempler på sange, der kan give selv erfarne musikere koldsved på panden er:
1/ Større potpourrier med mange forskellige sange
2/ Ældre højskolesange
3/ Helt nye pop-hits, som måske ikke er på programmet
4/ Lokale sange, som måske ikke er kendt ude omkring
Forventes musikledsagelse til et festligt indslag, må man informere musikken om det i forvejen. Såfremt at der skal øves, eller bruges tid på indstudering af specielle numre, forlanger de fleste musikere sig selvfølgelig betalt for ulejligheden.
Er der traditioner i familien, som musikeren skal tage hensyn til, må man også i dette tilfælde, informere musikken om det i forvejen.
Efter en sang, er det almindeligt at dén der har skrevet / medbragt sangen, rejser sig, og udbringer et leve og hurra for hovedpersonen.
Desværre sker det ofte, at dén der skal udbringe leve og hurra, er alt for ivrig !
Hvis den der skal udbringe et leve siger "Jesper længe leve!" inden at folk har rejst sig… - begynder nogen at råbe hurra på vej op fra stolene, og at disse hurra´er derfor drukner i skramlende og væltende stole…
En god idé er derfor at lægge op til hyldesten ved at sige ”skal vi rejse os og udbringe et leve” og så først sige de bevingede ord ”Jesper længe leve” – når alle gæster har rejst sig op…
I ovennævnte situation kan musikken heldigvis være med til at ”redde situationen” !
Bravo, bravisimo…
Fester og gæster er jo forskellige, og det er en god idé om værtsparret og musikken, på forhånd er enige om, om det er ok med disse hyldest hymner.
De fleste vil gerne have ”hele mollevitten” efter hurra råbene, mens andre frabeder sig det, eller gerne vil have det begrænset til en enkelt eller to…
Har værtsparret frabedt sig dem overfor musikken, må værtsparret dog tåle, at musikken følger op, såfremt at gæsterne af egen drift sætter ind med en eller flere…
Mange musikere tager disse hymner som en selvfølge, og prøver sig frem – naturligvis allerede efter første sang, og aflæser således publikums reaktion, til resten af aftenen.
De mest benyttede hymner er:
”Han skal leve…” · "Bravo, bravo, bravissimo" · "For haaan er så uung og så yndig ser han ud" · "Åh ja - ham kan vi li" · "så gir han nok en lille én" m.fl.
Sjovt nok er jyder og sjællændere ikke enige om teksten i "Han skal leve" !
- her synger jyderne bare "hurra" hele vejen i anden halvdel, mens at sjællænderne. synger "den skååål den var bra' ”.
Ellers synger folk også "Smiiiid ham ud på lossepladsen" og nogle få andre mere eller mindre egnsbestemte hymner…
Nogle mener at disse hymner er yt, mens at andre mener at de hører sig til, og er med til at sætte stemning. Uanset hvad man mener, er det en del af vore danske fest traditioner…
De senere år er det blevet mere og mere almindeligt, at gæsterne hjemmefra, har forberedt et festligt indslag, eller bestilt en ”stand-up komiker” ”bakkesangerinde” ”syngende postkort” ”serveringsteater” el. lign.
Disse indslag erstatter ofte en tale eller sang, og er som hovedregel meget festlige og fornøjelige. Af og til kommer man ud for at sådanne indslag tager uhyggelig lang tid, og påtænker man at lave et festligt indslag, er det en god ide at planlægge det således at det højest varer 10-15 min. – gerne mindre..
Hvis du/I får mange gaver, er det en god idé at planlægge udpakningen / sætte den lidt i system. Det kan let blive hektisk, at pakke alle gaver ud under velkomsten, og i nødstilfælde kan man vælge at gemme nogle til ”under kaffen”.
Særlig til bryllupsfester og andre fester med mange gæster, kan det være en god idé, at købe nogle små labels, så der kan sættes numre på gaverne. Samtidig laver man hjemmefra en liste med numre således at man ud for et nummer, kan skrive: ”fra moster Grethe” og ”gavens indhold” ELLER man kan simpelthen sætte en label med samme nummer på såvel gave som kort…
Et fint overblik at have – også dagen efter festen!
Drikkes der kaffe i et tilstødende lokale, har nogle musikere problemer med at ”få trukket gæsterne med ind i salen !” Erfarne musikere ”stemmer af” med værtsparret, at ”det er nu” at dansen skal begynde. Derefter har det en god virkning, at musikken proklamerer, at "nu er det tid at danse", at ”værtsparret åbner ballet”, at "ønsker gæsterne mere kaffe, bedes man tage sin kop med ind i salen…” - og at ”man bliver inde i salen, hvor resten af festen foregår…”
Denne fremgangsmåde virker, og gør at man får en ”samlet fest” !
Kniber det med at få herrerne til at byde damerne op, kan man med fordel bede musikken om at opfordre til en ”dametur” ind i mellem…
”Den allersidste dans” er i mange familer ”skuld gammel venskab” – som selv dansebands og ”pigtrådsorkestre” enten har lært, eller bør lære…!
Danske fest traditioner længe leve…:-)
Betjening, køkken, musik – ja alle der er engageret i din/jeres fest, vil gøre alt for, at den forløber til din/jeres største tilfredshed. Er der noget du/I under festen ønsker anderledes eller ikke er helt tilfreds med, skal det siges med det samme, så det kan korrigeres, eller du kan få en fornuftig forklaring – efter festen er det for sent.
Ovenstående er ikke udtømmende - ikke to fester er ens – heldigvis.
– se også Forskel på fester.
